Vi var dælme mange til træning i aften. Så mange, at jeg ikke har styr på navnene. Men Lars havde sat ruten på 65 km. Det vat min favoritrute over Salten til Gl. Ry og Vorladegård. Vi fulgte ikke ruten slavisk, og lidt variation er ikke at kimse ad. Som sædvanlig var der kamp om skiltene – især ind mod Them blev der kørt rigtig stærkt. Jeg tror det var Rasmus og Peter, som skulle af med nogle kræfter. Salten skiltet tog Per på en sniger. Gl. Ry blev angrebet langt udefra, og jeg fik den med et mulehår foran Peter. På bakken op til Voerladegård blev jeg sat af \”feltet\” – der gik jeg sgu kold. Videre bagom til Vestbirk, hvor Lars og jeg gik i udbrud. Det var ikke timet, da det går op til Gammelstrup og Træden og i modvind – med det var bare at klemme ballerne sammen. Lars var meget stærk, så han tog det værste slæb og var også mand for skiltene, som vi mødte undervejs. I Træden var jeg igen gået kold, så vi ventede på opsamling. Herfra fulgtes vi ad til en kilometer fra Brædstrup skiltet. Brian trak som en gal først en gang og så en gang til. Herefter slog jeg kontra og nappede skiltet. Tak for hjælpen Brian. Tilbage ved Klubhuset fik vi lidt cykelsnak. God træning med høj intensitet i dejlig dansk sommervejr.
Tid (timer/min.): 1/56/10
Vejr: Sol
Temperatur (grader): 18
Vind: Jævn vind
Puls: –
Distance (km): 57
ÅTD budget/opnået (km): 3941/4400
Ugebudget/opnået (km): 100/57
Terræn: Kuperet
Gns. hastighed (km/t): 29,6
Max. hastighed (km/t): 55,0
Vægt: 76 kg