Alperne, fredag

Vi var meget spændte på om vejret nu ville blive lige så godt om fredagen. Heldigvis skinnede solen og det var 20-21 grader da vi var klar til at tage afsted på en lang tur kl. 9.30.
Vi kørte ned af bjerget, jens, kenneth og mig på cykel og torben og martin i bilen, som vi havde besluttet at parkere ved foden af bjerget. Turen vi kørte gik ud af byen og op mod Croix de Fer. Stigningen starter efter ca 8 km, hvor man køre op på den berømte dæmning man ser i tour\’en
(Grand maison) Herfra går det op igennem skoven. En stigning der er til at overse, men alligevel 6-7% og stejl nok til at vi igen blev spredt på vej op. Efter nogle km. flader vejen lidt ud og pludeslig falder den 12%. Men kører ned over en flod og så begynder det for alvor at gå op. Min cykelcomputer viste 15 % den næste halve km. Herefter fladede det lidt ud og stigningen var nu \”kun\” 12-14%. vejen går nu op igennem et par serpentinersving og fra toppen kan man nu genkende vejen fra Tour de france. Det ser ud som om vejen løber hen langs bjergsiden. Den ser flad ud men stiger alligevel 4-5%. vejen ender i et \”T-kryds\” ca 2 km fra toppen af Croix de Fer og 200 m fra Toppen af Col du Glandon. Vi havde jo valgt at køre over Croix de Fer og fik nu en meget flot nedkørsel på ca. 30 km. På et tidspunkt var der vejarbejde og vi måtte følge en omkørsel der betød at vi kom over Col Mollard, et bjerg som også var med i Touren i år. Turen op var til at overse og alle mand kom over i fin stil. Herefter fik vi igen en lang nedkørsel til en lille by. (jeg kan ikke huske navnet) Her fik vi sandwich og talte om at vi nok ville være hjemme om ca 3 timer. klokken var da 16.30. Vi skulle blive klogere!.
Ruten hjem gik over Glandon, altså den samme vej ned som vi var kommet op til Croix de Fer. Stigningen er ca. 20 km og vi havde andre 20 km på flad vej inden vi kom til starten af opkørslen. Turen op gik fint de første 5-6 km. Her måtte jeg dog igen slippe jens og torben og finde mit eget tempo. Det var næsten ikke til at overskue at der var 14 km til toppen.
Jeg fandt dog ind i en god rytme igen og holdt afstanden på 150 m til jens og torben de næste km. Pludselig kunne jeg se at jeg kom nærmere de to og da jeg rundede et sving stod torben med krampe i benene og kunne ikke køre videre. Jens var fortsat og jeg fortsatte også efter en lille snak med torben. Vejen var nu blevet stejl og og varmen gjorde at det var ulideligt at køre. Da jeg var ca. 3 km fra toppen fik jeg et eksempel på hvor galt det kan gå på nedkørslerne. Under la marmotte i 2005, kørte en ung hollænder af vejen og faldt 10 ned og var dræbt på stedet. Stedet er markeret med en mindeplade fra hans venner. Efter et kort stop ved mindepladen fortsatte jeg mod toppen, og pludselig oplevede jeg hvordan vejret lynhutigt kan ændre sig i alperne. Det var ikke 10 minutter siden jeg havde svedt som en hest. Pludselig væltede tunger skyer ind over toppen og det blev total tåget og temperaturen faldt 10 grader. De sidste par km op, kunne jeg kun se 5 meter frem , men pludselig havde jeg skiltet lige foran mig: \”Col Du Glandon\”. Jeg fik hutigt regnjakken på og kørte ned i en fart. Jeg var jo kommet op samme vej, så jeg vidste at der var ca. 40 km til Bourgs. Inden jeg nåede de 32 km ned, var det total mørkt og jeg måtte køre de sidste 8 km ad landevejen i buldermørke. Jens var foran, vidste jeg og lige inden jeg nåede Bourg, kom han med bilen. Vi var klar over at de andre 3 måtte befinde sig på nedkørslen i mørke og tæt tåge, så vi skyndte os at køre turen op igen. Vi mødte første kenneth, som havde valgt at trille ned. Han kunne kun se de hvide streger på vejen, så den køretur måtte vi tage hatten af for. Martin og Torben havde klogeligt valgt at blive ved den lille kro på toppen. Her havde \”krofatter\” forbarmet sig over dem og budt dem indenfor i varmen. Vi kom hjem i god behold, og en del erfaringer rigere. Turen vi havde kørt blev på 175 hårde km og klokken var godt 23 da vi var hjemme. Et held at vi havde valgt at lade bilen stå i Bourgs. For det første fordi det blev mørkt og for det andet fordi ingen af os sikkert kunne have kørt op på cykel.
Det var en ubehagelig oplevelse, men når jeg tænker på turen nu, var det alligevel også en stor oplevelse. For at få en fornemmelse af hårheden af turen, så kan jeg fortælle at gennemsnittet den dag var 19,4 km/t.