Alperne, Torsdag.

Efter vi var ankommet til Alpe D\’Huez kl. ca 12, fik vi pakket ud i en fart og en time senere tog vi ud på den første tur i 25 graders varme og høj sol. Turen gik ned af bjerget til Bourg D\’Oisans og videre ud af byen. Målet var Les Deux Alpes. En stigning på ca. 9 km. Vi var egentlig utrolig friske efter den lange køretur, så turen op til skisport-byen gik faktisk nogenlunde, så jeg kørte godt til og kom som første og eneste gang først op på toppen. Jeg synes ikke de 7-8% stigning var slemt, så da vi kørte tilbage mod vores hyggelige lejlighed på toppen af Alpe d\’Huez, var jeg rimelig optimistisk mht. mit første møde med de 21 sving. Vejen er flad hele vejen hen til bjerget. Efter et 90 graders venstresving starter opkørslen…. hold da kæft!… man føler vejen går lige op i himlen. De første 3 km svinger stigningsprocenten mellem 9 og 13%, og der er ingen steder hvor vejen flader ud. Jeg havde regnet med at det var nemt, da der jo er en del terasse-kørsel. Der er bare det ved det, at når man køre op ad 10-11% og drejer rundt i serpentinersvinget, så går det op ad lige med det samme. Man når overhovedet ikke at få lidt ro på, som nogen måske kender det fra turen til Mallorca. Jeg havde læst om bjerget i forvejen og vidste at de 3 første km var slemme, så da jeg kunne se på computeren at de var ved at være ovre, begyndte jeg at blive lidt mere optimistisk. Det kan godt være vejen flader lidt ud, men jeg mærkede ikke noget til det… det bliver bare ved med at stige. Jeg kørte samme med Torben, men måtte slippe for at finde mit eget tempo efter ca 4 km. Så jeg skiftede på på min nye kære 27-klinge og fandt et tempo som jeg kunne holde til. På et tidspunkt måtte jeg stoppe og have hjelmen og briller af. Her blev jeg hentet af Jens som var godt kørende på hele turen. Jeg kom igang igen og fik mig kørt igennem de sidste 10 km. Jeg nåede toppen på 1 time og 20 minutter, ca 4 minutter efter Jens og 8 minutter efter Torben. Surt når man havde det nål at køre op på under en time. Martin kom lidt senere og kenneth måtte vi hente i bil 5 km fra toppen, da han havde fået krampe og ikke kunne træde pedalerne rundt.
Vi fik ihvertfald lært at Alpe d\’Huez ikke er en stigning man bare lige køre op ad. Jeg troede faktsik ikke det kunne blive værre, men det fandt jeg ud af næste dag 🙁
Men facinerende det var det. At køre gennem alle de berømte sving og se alle navnene på vejen, det var fantastisk.
Det blev til 75 km den dag.