Vi var 3 der havde besluttet os for at se om Fyn nu også er fin denne solskins søndag.
Finn Post lagde bil til, og Thomas og jeg var gæster på turen.
Vi besluttede os for at deltage på 110 km ruten nu da vejret var så fint. Vi blev sendt afsted i grupper på ca. 50 ryttere og vi kom afsted i gruppe 3.
Foran kørte 2 motorcykler og de blev efterfulgt af den \”hvide\” trio. Da motorcyklerne slap tog Finn over. Han var rigtigt i humør og lå konstant og trak de første 25 km. På en af de meget få bakker, kom han racende op med et stort smil på læben imens han hilste mig med: dejligt at der endeligt kom en bakke! Ingen kunne følge ham…
Gruppen vi kørte i var egentligt ret homogen, og der blev kørt til i et jævnt tempo. Folk faldt dog fra efterhånden som kilometerne blev ædt! Depoterne røg vi forbi og det gik egentligt ret godt.
Men ved 90 km var der ikke mere at skyde med for mig og Thomas så vi rullede de sidste 20 km i mål. På det tidspunkt (90 km) havde vi 35,5 km i snit og i mål var vi nede på 34,5 for de 110 km.
Vi sluttede af med et par pølser og en \”forfriskning\” inden Finn igen vendte vognen mod Brædstrup.
Jeg kan kun have ondt at de stakler i klubben der ikke var med os, for det var et rigtigt godt løb på en meget flot rute. Vejret var helt i top og jeg er ikke i tvivl om at jeg igen står ved startlinien i 2008 (hvis vejret er godt).