Så var det prøvelsens tid igen.
Da starttiden var 6.40 – var det op kl. 3.30 – og afsted mod Flensborg kl. 4.45 fra Grønnevej.
Vel fremme på havnen i Flensborg fik Jonas og jeg hentet startnumre og klargjort cyklerne, og så vi var klar til start.
Da jeg havde været syg siden fredagen før (Svimle), var aftalen, at der ikke skulle ventes på hinanden denne gang.
Jette havde foreslået, at jeg i udgangspunktet kun skulle cykle til Vejen. Hvis jeg havde kræfter til mere, så kunne jeg forlænge herfra. Det betød, at jeg løbende skulle holde Service Teamet orienteret, når jeg var på depoterne. Det skulle så vise sig at blive svært.
Godt 500 ryttere skulle i grupper sendes mod Viborg med 2 minutters mellemrum. Kl. 06.40 var det vores tur, og kursen blev sat mod den danske grænse.
Afsted mod grænsen i et fint tempo. Ikke nogen, som kørte crazy, men der blev holdt et fint og konstant tempo.
Vel over grænsen fortsatte gruppen mod Aabenraa på samme måde. Jeg kom i snak med en rytter fra Abenraa Cykelmotion, som var med for første gang. Han var lidt nervøs, men jeg kunne forstå, at han havde forberedt sig grundigt.
I Abenraa kom de første bakker – den første Hjarupvej var slem, så ned i panikgearet for at komme sikkert over. Her forsvandt Jonas i det fjerne. Dernæst bakken op forbi Dimen, som bare er lang og træls. Herefter gik det ned til Dyrhave – ved vandet – hvorefter det steg hele vejen til Løjt Kirkeby. Her blev jeg sat fra gruppen, men blev heldigvis samlet op af en ny gruppe, som jeg blev i frem til det første depot i Hesselbjerg.
Her mødte jeg Jonas igen, vi fik lige udvekslet status – og så fortsatte han. Jeg fik desværre ikke sendt besked til Service Teamet, da jeg var blevet sat i 50 minutters karantæne på min telefon. Men jeg fik hurtigt fyldt vand på, og spist en chokoladebolle før jeg cyklede videre sammen med mit nye bekentskab fra Aabenraa.
Frem mod Vojens var der kun Tørning Mølle som gjorde lidt modstand. Her kom man på brosten efterfulgt af en lille bakke. Men jeg kom over i en lille gruppe, som fulgtes ad til depotet i Vojens.
Her prøvede jeg igen at få kontakt til Service Teamet – og det lykkedes heldigvis. Da det var gået godt frem til Vojens aftalte vi, at vi skulle mødes på depotet i Vejen. Jeg fik tanket op og fortsatte.
Stille, men sikkert mistede jeg kræfter over de næste 20 kilometer. Og det var ikke fordi, gruppen jeg sad i kørte strækt. Der var bare ikke mere kaffe på kanden. Så jeg ringede til Service Teamet, som var på depotet i Vejen – og aftalte, at de ville finde mig via “Find venner”. Jonas havde lige spist gryderet og kørt videre – og jeg var 10 km fra Vejen depotet.
Jeg stoppede ved en gård. Og inden længe kom bondemanden cyklende på sin havelåge, og spurge, hvad jeg lavede. Jeg fortalte, at jeg var med i cykelløbet Flensborg – Viborg, og jeg var blevet træt – og ville blive afhentet af mit Service Team. Han så tvivlende på mig – men lyste op i et grin, da Jens Peter og Jette drejede ind 10 sekunder senere. Jeg fik også snakket med en Official fra løbet. Han sagde, at jeg ikke behøvede at gøre mere i forhold til at stå af.
Cyklen blev smidt på bilen, og vi var hurtigt på vej mod Tørring.
Et hurtigt kig på computeren viste et snit på 28 km/t for de 128 km.
Det var et par sultne fætre, som kørte mig hjem – De 2 agurker, som jeg møjsommeligt havde bragt med mig fra Flensborg, napsede de ud af hænderne på mig – og blev hurtigt sat til livs 🙂
Efter en lille time langs Hærvejen landede vi i Tørring, hvor den stod på frokost, Tour de France start i Italien og et hurtigt bad.
Samtidig fulgte vi med, hvor langt Jonas var kommet, så vi kunne planlægge afhentningen i Viborg.
Sidst på eftermiddagen satte Jens Peter, Jette og jeg kursen mod Viborg. Vi nåede frem næsten samtidig med, at Jonas kom i mål. Hans tur var gået rigtigt godt – var kørt i nogle gode grupper, så det blev en fin tid.
Hurtigt fik vi pakket cyklen på bilen – og vendter snuden mod Tørring og den traditionelle grill menu på Grønnevej.
Sidst på aftenen måtte alle sande, at endnu en hård dag på løypen havde sat sine spor – og der blev dømt godnat og sov godt.
Efterskrift: Med sygdom som optakt til løbet gik det som forventet. De 128 gennemførte kilometer gik dog ganske godt, men der var bare ikke holdbarhed til mere. Godt, at der var aftalt en plan B med Service Teamet. Og så skal jeg have fundet et nyt cover til min mobiltelefon, så jeg ikke bliver sat i karantæne 🙂