Uge 23 – Horsens – 79 km

Der var mødt rigtig mange op til fællestræning. Selv pigerne havde vovet sig ud i det dejlige sommervejr. Så der blev stillet 3 hold. Godt at se!

Vi var 9, der drog afsted på Horsens ruten. Peter, Søren B., Søren J., Finn Post, Karl Erik, Jens W., Martin, Lars Maler og undertegnede.

Ruten var Aastedbro, Rask Mølle, Flemming, Korning, Hatting, Horsens, Egebjerg, Gedved, Sattrup, Østbirk, Vestbirk og hjem til klubhuset.

Jeg må sige, at Peter tog nogle gevaldige føringer. Bla. rundt om Bygholm Sø gav han den rigtig gas med op mod 40 km/t på små veje. Rigtig god intervaltræning. Det er ikke nemt at \”overtage\” en føring efter ham! Hvor får den mand kræfterne fra?

Team BCMO har fået kørselstilladelse på den nye omfartsvej ved Østbirk. Hermed kommer man let og elegant uden om byen. God asfalt – god medvind 🙂

Martin var i \”drillehumør\”. Han tog den sidste byspurt for næsen af Karl Erik 😉

Efter at have snakket om aftenens tur rullede jeg af på vejen hjem til Tørring Mark.

Rigtig god træningsaften med en god stemning på holdet.

Tid (timer/min.): 2/30/32
Vejr: Sol
Temperatur (grader): 18
Vind: Jævn til hård vind fra øst
Puls: –
Distance (km): 79
ÅTD budget/opnået (km): 2941/2970
Ugebudget/opnået (km): 200/132
Terræn: Rimelig flad
Gns. hastighed (km/t): 31,6
Max. hastighed (km/t): 60,0

Vægt: 77 kg

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar