Mallorca 312 (225 km)

Så er endnu et år gået, og Mallorca 312 skal afvikles igen – nu for 10. gang.

8000 forventningsfulde ryttere står og tripper en meget tidlig lørdag morgen lige før solopgang på nogle sidegader ved Playa de Muro.

Morten og jeg er allerede kørt til start kl. 06.15 for i det mindste ikke at komme allerbagerst i køen.

Spændingen stiger i takt med at klokken rammer 7, men intet sker… før efter 25 minutter, hvor jeg krydser startstregen (tiden har da talt i 20 minutter – den officielle tidtagning starter kl. 07.05).

Vejret er perfekt – omend en smule koldt her om morgenen – men med sol og svage vinde i udsigt kan det ikke blive meget bedre.

De første 26 km er med master, så vi bliver ledt ud af Alcudia mod Pollenca med rimelig stor hastighed. I Pollenca drejer vi af mod Soller og bjergene. Lige før stigningen op til Lluc er der sket et grimt uheld, og hele feltet holdes tilbage i 5 minutter, mens ambulancefolkene gør deres arbejde.

Løbet gives herefter frit og bakkerne venter. Det er sidste gang jeg ser Morten på turen. Han har fået skuet bjergbenene på og er hurtigt ude af sigte.

Jeg holder mig til min plan med at prøve at holde mine tider fra sidste år, og jeg fornemmer at kroppen svarer godt. Mit eneste problem er, at jeg ikke har spottet de grønprikkede ryttere, som man skal være foran, hvis man vil på de lange distancer. Jeg vælger at tro på, at jeg er foran dem.

Turen op til Lluc, Appelsinboden og 1. depot ved Puig Major går rigtig godt. Her tanker jeg væske før den sidste klatring op til tunnelen og den meget hurtige nedkørsel til Soller.

Så kommer terrænet frem til første cut off tid kl. 11.50 ved Esporles. Det er et rigtigt kuperet område, så det gælder om at finde sit tråd og komme med over bakkerne. Jeg tjekker uret og kan konstatere, at jeg når cut off 7 minutter i god tid, så jeg får lov til at dreje til højre i krydset mod Andratx og ind på 225 km/312 km ruterne.

Lige efter er der depot med totalt kaos. Ryttere og cykler i total forvirring og anarkistiske tilstande. Hvordan kommer man hurtigst frem til boderne med mad og drikke – men det er umuligt, og man må bare prøve at tage det roligt. Jeg får gaflet en sandwich og et par colaer før turen fortsætter.

Denne del af ruten snyder mange. Små stigninger hele tiden efterfulgt af farlige hurtige nedkørsler. Her ser jeg, hvad et øjebliks uopmærksomhed kan få af følger. I en nedkørsel ligger en rytter i vejsiden. For høj fart kombinet med et drilsk sving, og så er man ude. Heldigvis er der personer fra organisationen, som tager hånd om det med det samme.

De store grupper er nu blevet meget mindre så der er god plads på vejen. Opkørslen til Andratx husker jeg ikke for noget godt sidste år, men jeg har en god rytme og får sammen med et par andre ryttere forceret bakken. Men lidelserne er endnu ikke overstået for efter en hurtig nedkørsel til Andratx kommer der en Coll på 5 km inden depotet i Es Capdella nåes.

Her gentager historien sig med kaotiske tilstande, men jeg får hurtigt grappet noget mad og drikke før jeg fortsætter.

De næste kilometer byder på 2 Colls – bakker på 3-5 km med snitprocenter omkring de 5. Kroppen føles stadig OK, og jeg kører de 2 bakker i nogenlunde samme tider som sidste år. Det trækker tænder, men jeg hægter mig på en rytter, som tilsyneladende har samme styrke som mig. Vel ovre den sidste bakke står den på nok en hurtig nedkørsel, inden jeg endelig er ude af bjergene.

Nede i lavlandet håber jeg på, at der kommer lidt samling, så der kan etableres et samarbejde frem til Lloseta depotet. Med en let modvind er det faktisk nødvendigt, ellers kan jeg ikke vinde tid i forhold til næste cut off tid kl. 16.49 i Sa Pobla. Men der går lang tid, inden vi er en gruppe ryttere samlet, og samtidig er der ikke rigtig lyst til at trække igennem. At køre alene giver ingen mening, så jeg finder ind i samarbejdet, og må håbe at det rækker i den sidste ende. Jeg ser også, at folk er rigtig trætte nu. Der er mange små bakker og her går farten alvorligt ned, så jeg kører alene alligevel, for presset er steget gevaldigt i forhold til at nå cut off tiden.

Vel fremme i Lloseta drikkes der igen cola, inden jeg hurtigt er ude af byen. For nu er der en meget stram deadline, der skal forsøges nået. Vi er 10 ryttere, som giver max gas frem mod cut off ved Sa Pobla. Det går over stok og sten, op og ned hele tiden og på meget små veje og cykelstier, inden vi når motorvejen. Her gelejdes vi ned på en vej, som går parallelt, og nu er vi pludselig 40 ryttere, som kan lugte 312 km. Men ak og ve, vi når frem 3 minutter for sent og dirigeres mod Playa de Muro og mål på 225 km ruten. Der er nogle sure miner blandt rytterne, men regler er jo regler, så energien må nu bruges på de sidste 14 km og der sættes fart på mod målstregen, som nåes i tiden 09:52:58 (netto)/10:13:17 (brutto). Min Strava tid siger 09:12:20 – så jeg har brugt 40 minutter i 4 depoter eller 10 minutter pr. depot – og det er OK alt virakken taget i betragtning.

Jeg kører på hotellet og får et bad og klæder om, så jeg er klar til at gå ud til målområdet igen sammen med Berit og Jette for at modtage Morten, som er på 312 km ruten. Han er netop nået i mål, da vi kommer frem, i tiden 12:47:45 (netto)/13:07:51 (brutto). Det er en forbedring i forhold til sidste år – og et stort tillykke til Morten.

Vi tager alle til pastaparty i det store telt, hvor en rigtig god kyllingepasta og øl venter. Løbet bliver vendt og drejet, inden snuden vendes hjem mod Sea Club og en god nats søvn.

Konklusion:

Efter at have studeret tiderne er det lidt bittert at konstatere, at jeg faktisk har kørt hurtigere end sidste år – og så at blive afvist ved sidste cut off.

Men alt i alt et rigtig godt arrangement, som kun kan anbefales. Det er en folkefest af de store og god stemning overalt, hvor man kommer frem. CYKLING ER STORT i Spanien. Der er styr på det meste, men der er også et par ting, som gerne må forbedres.

A) Starten er kaotisk. At miste 20 – 25 minutter allerede inden man har passeret startstregen er ikke godt nok (cut off tiderne bliver jo ikke justeret herefter)!

B) Måske kan en seedning af de 8000 deltagere bløde lidt op for kaos ved starten og på depoterne?

C) Depoterne bør kigges efter i sømmene, hvad angår logistikken. Der spildes simplethen for meget tid på at stå i kø!

Jeg siger tak for denne gang. Måske ses vi igen til næste år?

Statistik nettotider (renset for forsinkelsen ved start):