Som sagt – så gjort !!

Jp-Århus Rundt 76 km ruten var på planen søndag 22/5.
Jeg ville, efter min gode tur i Viborg, se hvad benene kunne. Så strategien var at dø i front…..
Vi startede sammen med 108 km ruten med master, og jeg holdt mig til så godt jeg kunne. Benene var dog ikke gode kunne jeg mærke, men jeg ville holde på så længe jeg kunne. Ruterne skulle jo deles ved ca. 20 km og jeg mente at det der har kørt ind på dette tidspunkt kunne jo rede mig i sidste ende.

Ved delingen sad vi så Peter, mig & en ung gut fra Horsens. Vi kørte på skift og det gik egentligt rigtigt godt, bortset fra at jeg følte mig rigtigt slidt…. Bakken ved restauranten ved Stilling Sø blev mit \”endeligt\” i trioen. Peter trak og jeg gik ned… No Hard Feelings Peter !! Jeg stod nærmest bare og så \”bestilt men ikke afhentet\” ud.
Der var så ca. 20 km hjem – alene i vinden – bakkerne (hvis man kan kalde dem det) var hele tiden ved at tage den sidste rest af liv fra mig, men jeg ville ikke hentes bagfra.

Jeg holdt 3. pladsen med en tid på 2,17 timer hvilket jeg er godt tilfreds med når nu jeg havde det som jeg havde !!

Peter havde jeg regnet med ville tage trofæet, men han sprang et eger da der manglede 5 km…. 2. plads til ham.

Per og Thomas kom vist ind mellem de 20 første, og det selvom Thomas \”røg ud til indkast\”.

På cykelbanen var der billige pølser, jazzmusik og solskin…

Vi sluttede på Per\’s terresse med et par ekstra øl….

Dejlig dag.

Tid (timer/min.): 2,17
Vejr:
Temperatur (grader): 16
Vind: let
Puls:
Distance (km): 76
ÅTD budget/opnået (km):
Ugebudget/opnået (km):
Terræn:
Gns. hastighed (km/t): 34,5
Max. hastighed (km/t):

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar