Aarhus – København
Lørdag den 12. september 2015
Aarhus 0 km (kørt 0 km – 380 km tilbage)
Jonas og jeg på vej til årets andet langløb. Det første var Jotunheimen Rundt på 430 km og ca. 5000 højdemeter, så Aarhus-København med ca. 2000 højdemeter måtte være ”a walk in the park”. Men vi blev klogere.
Aarhus-Horsens 57 km (kørt 57 km – 323 km tilbage):
Starten gik fra Ceres Park kl. 09.47 i og i fuld fart gik det mod Horsens. Ud af 100 i startgruppen var vi vel 10 mand, som trak fra. Det var hård kost i stærk vind og lidt for mange intervaller for et løb i +300 km klassen, i hvert fald for mig. Så da Jonas og jeg gik i depot i Horsens var indstillingen, at vi skulle finde en lidt mere homogen gruppe til det lange seje træk mod København.
Horsens-Middelfart 71 km (kørt 128 km – 252 km tilbage):
Efter Horsens var det lidt småregn, men slet ikke noget af betydning. Jeg var på hjemmebane, og ved Stenderup mødte vi Steffen Therkelsen og Frank Steensen. Vi slog følge med dem og Ølsted Cykelmotion, som med 15 mand så ud til at være godt kørende. Den næste udfordring var Munkebjerg efter Vejle. Her var der indlagt en bakkespurt, og Jonas gav gas fra bunden. Jeg tog det i adstadigt tempo sammen med Ølsted folkene med samling på toppen. Lige efter Munkebjerg havde Ølsted en punktering, så vores veje måtte skilles. Vi fangede den næste gruppe mod Middelfart depotet og blev fragtet frem til et kæmpe kaos. Depotet magtede ikke at betjene så mange mennesker på en gang. Ingen vand og lange køer. Der er noget for Veggerby at stramme op på.
Middelfart-Ferritslev 70 km (kørt 198 km – 182 km tilbage):
Fyns land, et idyllisk sted, som også kunne vise tænder. Vi kørte nu stik øst og fik modvinden direkte på næsen. Det betød, at ingen ville tage føringer, og grupperne blev kæmpestore. Det krævede opmærksomhed hele tiden for ikke at støde sammen, og der blev utrolig meget stop and go. Ikke alle var lige heldige, og vi så tilskadekomne, som måtte på skadestuen. Hen mod depotet i Ferritslev blev der kørt igennem, og vi tog også del i arbejdet. Ferritslev depotet var en gentagelse af Middelfart – kom igjen Veggerby.
Ferritslev-Korsør 41 km (kørt 239 km – 141 km tilbage):
På vej mod Storebælt og højdepunktet på turen. Godt, at ulidelige Fyn var lagt bag os og løbet nu gik ind i den sidste fase. Rytterne var ved at være trætte. På tilkørselsrampen kørte en person direkte ind i afspærringen, som var sat op. Jeg tvivler på, at han fortsatte. Ude på lavbroen var vi igen en kæmpegruppe, som stille og indædt kæmpede os hen imod højbroen. Vinden ude på broen var taget ekstra til, så det var vigtigt at finde læ. Så ramte vi højbroen, og hvis der var vind før, så var det ikke noget i forhold til nu. Hurtigt blev alt splittet til atomer. Ikke fordi stigningsprocenterne er voldsomme, men kombinationen af træthed, vind og stigning gjorde udslaget. Jonas og jeg blev sat, men med en voldsom føring lykkedes det Jonas at få lukket hullet før nedkørslen fra højbroen. Virkelig stærkt kørt. Vel nede fra broen blev vi gelejdet væk fra motorvejen og ind til Korsør og næste depot. Her var der lidt mere plads, så lidt ros til Veggerby denne gang.
Korsør-Sørby 28 km (kørt 267 km – 113 km tilbage):
I Korsør lagde tusmørket sig og vi fik monteret for- og baglygterne. Og der skulle bruges meget lys. Snart var det bælgmørkt, og det blev utrolig svært at se frem. Små mørke veje, ingen reflekser langs vejene og striber på vejene lagde en dæmper på angrebsiveren. Begrebet ”Det mørke Jylland” kan bestemt også omformuleres til ”Det mørke Sjælland” eller ”Den mørke Djævleø”. Men meget fascinerende at køre igennem landskabet og følge den lange perlerække af baglys fra dusinvis af ryttere, som kæmpede sig frem mod næste depot i Sørby. Et depot, som vi også frekventerede.
Sørby-Tybjerg 32 km (kørt 299 km – 81 km tilbage):
Løbet var gået ind i den afsluttende fase. Alle var trætte, nogle bare mere en andre. Jonas kørte med overskud, og trak hele vejen til Tybjerg. På et tidspunkt trådte han af på naturens vegne, og vi blev passeret af en stor gruppe. Efter at have ladet vandet trak han os tilbage til gruppen og satte den, så vi kom til Tybjerg alene. Her ventede der os en overraskelse. Suppe, dejlig varm suppe – et herligt supplement til alt det sukkerstads, som vi havde fylde os med – og som, for mit vedkommende, gav en del gasudviking. Der var nu kun ca. 80 km tilbage.
Tybjerg-Havdrup 40 km (kørt 339 km – 41 km tilbage):
Endnu et stint på mørke veje, afløst af småbyer med venlige mennesker, som brugte cykelløbet som anledning til at holde en lille vejfest med høj musik og moralsk støtte til rytterne. Jeg hørte ikke et eneste bandeord eller så en ”fucke”-finger. Danskerne er faktisk et venligt folkefærd (hvis bare vi ikke havde politikerne til at vække vores indre svinehund, så ville vi gå en god fremtid i møde). Tilbage til løbet. Jeg var træt, men det var som om, jeg havde nået et stadie, hvor jeg kunne blive ved, bare der blev fyldt noget energi på med jævne mellemrum. Og det næste mellemrum var Havdrup.
Havdrup-DGI byen 41 km (kørt 380 km – 0 km tilbage):
Efter at havde tanket stærk saft i dunkene satte vi afsted på det sidste stræk. Kort efter depotet stødte vi på en lille flok svenskere, og dem koblede vi os på. De satte for mig, et passende tempo, og jeg vidste, at jeg ville holde helt til mål. For første gang i løbet blev vi overhalet af nogle enkelte lykkeriddere, men vi valgte at forblive svensk. Jeg tror, det var fornuftigt. De sidste 20 km ind mod DGI byen var på oplyste cykelstier, parkerede biler alle steder og lysreguleringer, ikke lige oplagt til race. De sidste 1,5 km mod mål var afspærret og dermed forbeholdt løbet, og Jonas kørte leadout for sig selv. Jeg kom ind lidt senere sammen med svenskerne. I målområdet var der fest. Folk blev modtaget og hyldet af familie og venner. Selv Veggerby stod og delte medaljer ud. Jonas bad ham om medvind næste gang. Vores Serviceteam var gået kolde tidligere på aftenen, så vi cyklede til Valby for at finde et varmt bad og en seng.
En rigtg flot og hård tur med masser af modvind. Lidt for mange mennesker på depoterne og store grupper på landevejene, men stor ros til arrangørerne for afmærkninger, poster og race marchalls.
Og naturligvis også en stor tak til Serviceteamet, som sørgede for sikker transport til og fra, indlogering på Fy og Bi i Valby og lån af sko.