Uge 19 – tirsdag – Kloster Lluc

Vel ankommet til Mallorca så jeg frem til nogle dage på cykel. Det skulle vise sig, at jeg blev meget klogere. 4 dage med regn, temperaturer på max. 15 grader og en stormende kuling alle dagene. Jeg skulle have have vintercykeltøjet med!

Jeg lejede en cykel i Alcudia. En ganske udemærket model af italiensk fabrikat – monteret med bjerggearing.

Vejret var ikke godt – regn og blæst og koldt, men nu var jeg kommet afsted, så det skulle være en tur i bjergene.

Ruten gik fra Alcudia til Port de Pollenca – en flad strækning langs vandet. I Port de Pollenca kørte jeg så mod Lluc, som er et kloster i bjergene. Det er gode veje og stigningen er absolut overkommelig (600 højdemeter over 20 km). Ved ankomsten til Lluc var jeg imidlertid blevet så kold – jeg hundefrøs, så ved Tankstationen i Lluc satte jeg næsen mod Inca, som ligger i lavlandet.
Herfra og tilbage til Alcudia er det fladt som en pandekage – men selvfølgelig med vinden lige i ansigtet.

Så jeg følte mig godt brugt efter de 80 km.

Statistikken viste 900 højdemeter for hele turen.

Tid (timer/min.): –
Vejr: Regn
Temperatur (grader): 10 – 15
Vind: Kraftig vind
Puls: –
Distance (km): 80
ÅTD budget/opnået (km): 2241/2012
Ugebudget/opnået (km): 100/80
Terræn: Bjerge
Gns. hastighed (km/t): –
Max. hastighed (km/t): –

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar