Også i år deltog jeg på 85 km ruten. Endnu engang viste sommeren sig fra den allerpæneste side med 25 grader og ingen vind – en super afslutning på cykelugen i BCMO.
Finn Post, Morten, Kim og Simon var også tilmeldt – og sjovt nok havde vi alle startid 11.06. Vi blev dog slået sammen med 11.03, så det var en kæmpeflok, der blev sendt afsted.
Allerede på vej ud gennem Grejsdalen satte Simon tempo for at komme frem i feltet – og for at få minimeret gruppen. Det lykkedes til fulde. Eneste problem ;-)). Der blev kørt så stærkt, at vi hentede rigtig mange af de grupper, som var startet før os – det er vel det, man kalder et positivt problem.
Min taktik var at sidde med på den første 3/4 af turen. Herefter ville jeg vurdere situationen – om der var overskud til at gøre noget på de sidste bakker. Og som sagt så gjort.
På Tørskindbakken blev der foretaget en stor udskillelse, så vi var vel 15 mand tilbage. På den næste bakke – jeg tror den bliver kaldt Helvedesbakken – var der ikke mere end 8 tilbage.
Efter den bakke prøvede jeg at give lidt ekstra, og heldigvis var de andre med på ideen, så det gik faktisk rigtig stærkt med at komme tilbage til Vejle og i mål.
Et rigtig god ny rute – kan kun anbefales.
Tid 02:29:16 —– 34,2 km/t
Følg nedenstående link for flere informationer:
Se ruten og detaljerne om turen