Rundt om Horsens 65 km (122 km)

Cyklede kl. 09.10 til Forum Horsens, hvor løbet startede. Jeg fik mig tilmeldt på 65 km ruten (start 660) og mødte Finn P. og Morten. Hans Peter var også med på denne rute.

Starten gik kl. 10.30 – og selvfølgelig havde jeg placeret mig bagerst i feltet – dumt – dumt. Så de første 8-10 km gik med at kæmpe sig frem i feltet. Det lykkedes at få kontakt med Morten og Finn inden løbet blev givet frit – og så gik der ellers ræs i den.

Ved Egebjerg havde jeg fundet den gruppe, som jeg mente, jeg kunne hænge med i. Der var en del \”Rosendaler\”, som trak i et passende tempo, så det gik faktisk over forventning. Finn var også med i denne gruppe. Dette \”samarbejde\” fortsatte til lige efter Yding, hvor tempoet gik ned.

Finn og jeg samt 3 andre fortsatte på egen hånd til Vestbirk, hvor der kom deltagere fra andre ruter ind. Her gik der lidt kuk i det, da de tilkomne ryttere kørte stærkere end vi kunne klare, så alt blev splittet op på ny. Jeg fandt 3 andre ryttere at køre med. Finn faldt desværre fra.

Den nye konstallation holdt sammen til lyskrydset ved Horsens. Her måtte jeg kapitulere, og trille stille i mål. Krampegrænsen var overskredet – det mærkede jeg tydeligt op ad den sidste stigning lige før mål ;-))

Jeg kom i mål i 2 timer (ca. 5 min. hurtigere end sidste år). Finn kom i mål lige efter – og Morten nogle få min. senere.

Lidt statistik:
Højdemeter: 840
Temperatur: 19,2
Vindhastighed km/t: 16,2

Traditionen tro afsluttede arrangementet med pølser, brød og en enkelt sodavand, samt en god snak om løbet.
Per, Brian, Martin og Peter havde deltaget på 100 km ruten og Lars på 145 km. Alle gav udtryk for et godt løb – se deres beskrivelser.

Jeg sluttede cykeldagen med at rulle de ca. 31 km hjem til Tørring.

Følg nedenstående link for flere informationer:
Se ruten og detaljerne om turen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar