Grejsdalsløbet 82 km

Brian, Morten, Thomas, Erik, Martin og jeg havde valgt 85 km ruten med start 11.06 (Martin 11.09). Allerede på vej ud gennem Grejsdalen var der tempo på den forreste del af gruppen, så det var med at være med her. På vej op ad Hørup bakken blev det hele splittet ad – så jeg lå på mellemhånd til Hopballe – hvor jeg blev sidste mand op mod Høgsholt. Heldigvis var der samling på vej ind mod Jelling. Det blæste en del, så jeg prøvede at holde læ mest muligt. Fra Jelling til Vindelev blev der trukket igennem, så der var vel en 15 ryttere tilbage. Fra Vindelev helt til Vejle Ådal fik vi vinden direkte i snotten – og der var ikke rigtig samarbejde – så tempoet gik gevaldig ned. Her var det, at Martin kom tonsende – fik trukket nogle af os med over nogle få kilometer – hvorefter han forsvandt i det fjerne (godt kørt). På toppen af Tørskind bakken blev jeg hentet af Thomas og Brian, og vi slog følge mod Vejle. Fandensdal bakken blev forceret i et kraftigt tempo – der var nogle Sydbank folk, som åbenbart ville hjem i en fart. Fra Bredsten til Vejle foregik i et vildt tempo – og det var bare med at hænge på. Thomas fik en dobbeltpunktering lige efter Bredsten. I Vejle stod Martin med en punktering, så Brian og jeg havde et lille “opgør” i finalen. Her viste Brian sig skarp og tog en klar sejr. Martin, Thomas, Morten og Erik kom i mål lige efter – og vi hyggede os med boller, blåbærsaft og kakaomælk. Jens, Kim og Malte mødte vi også i målområdet – de havde kørt 130 km. Efter sigende skulle Lars være set på 200 km ruten – respekt.

http://trail.motionbased.com/trail/player/8184671

Dette indlæg blev udgivet i Cykling-Løb og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar