Vi var 10 mand, som tog på Purhøj ruten. Per, Lars, KE, Robert, Jens og hans søn, Martin, Søren, Morten og jeg.
Der blev sat tempo i front, så turen ned mod Purhøj gik fint. Det var i Hatting, at gruppen blev splittet første gang. Nå, men der blev samling og der blev gjort klar til bakken.
Som sædvanlig bliver man overrasket over stigningsprocenterne på denne bakke. Den er ikke ret lang, men ……… Alle mand vel oppe – og retur mod Brædstrup.
Martin måtte melde defekt. Den fyr har bare for mange kræfter. Det lykkedes ham, at trykke mindst 900 watt ud i hjulene under opstigningen – og det kan en kæde bare ikke holde til. Robert og Lars skubbede ham til Horsens, hvor han fik fat i “Kranen” – men ikke uden dramatik. Pludselig lå Jens og Martin og rodede rundt på vejen…….. Det var også her, at Søren og Morten forsvandt……
Så var vi 7 tilbage. Lars ville lige benytte lejligheden til at træne lidt på Karolinelundsbakken – den er faktisk ikke så rar – stiger træls hele vejen op – og man kan ikke se det, før man kommer rundt i svinget – og benene er tunge ……
Herfra den direkte vej hjem over Lund. Ud mod Lundum kørte de stærke stærkt, så nu var vi 3 mand tilbage. KE var kørt fra Østbirk, så omkring Torp hoppede han af.
Herefter trak Per mig hjem til klubben. TAK, jeg var virkelig træt.
En god træningsaften, selvom deciplinen til tider var til at overse.
I alt 94 km i dag.