En super træningsaften, hvor jeg gav alt, hvad jeg kunne – og lidt til 😉
Persongalleriet var: Mandrup, Søren, Lars, Martin, Simon, Allan og jeg.
Ruten Silkeborg og Julsø ad nogle kriglede, men rigtig gode veje – se ruten nedenfor.
Der blev sat tryk på fra starten – og jeg var egentlig ikke særlig frisk – og blev sat ganske grundigt sat fra Katrinedal mod Them. Jeg blev dog samlet op igen, så de næste mange kilometer var det bare med at hænge på.
På stigningen fra Svejbæk mod Gl. Laven var den gal igen, men dog ikke katastrofalt. Søren hjalp mig over og da vi hentede gruppen i Laven fortsatte vi lige igennem – for først at nå byskiltet i Ry. Vi kæmpede ihærdigt, men blev hentet af Lars og Allan 100 meter før skiltet. Hvor ærgerligt.
Vi ventede ca. 10-12 minutter i Ry før resten af gruppen kom frem. Det viste sig, at Simon havde fået defekt – og var “udgået”.
Vi fortsatte mod Gl. Ry via Emborg – og jeg fik skiltet lige foran Martin.
Herefter hjemad ad den lige vej – og der blev kæmpet godt på Sdr. Vissing bakken. Det sidste stykke ind mod Brædstrup brændte jeg det sidste af, men kun for at Mandrup kunne snuppe skiltet.
Gennemsnittet blev 32 km/t.
Følg nedenstående link for flere informationer:
Se ruten og detaljerne om turen