Det er 2 år siden, jeg deltog i Kongeåløbet i Lintrup.
Det plejer at være et meget velorganiseret løb i et flat område, men lad dig ikke narre. Vinden spiller en væsentlig rolle i denne landsdel.
Jeg tilmeldte mig 70 km – og som sædvanlig – i sidste startgruppe kl. 10.15. Så jeg var spændt på om der ville være nogle ryttere at samarbejde med.
Ved starten var vi 3 mand, som´var i spids, Der var ikke andre, som ville deltage i løjerne, så de første 10 kilometer gik med at iagttage de 2 andre – deres styrke og interesse i at samarbejde.
Det gik tilsyndeladende ganske godt, så vi blev enige om at fordele arbejdet i den stride vind, så vi kunne nå i mål på 2 timer.
De næste 1 time og 30 min. blev næsten alle førstartende indhentet og distanceret – så omkring 10 km før mål var der “møde”.
Den stærkeste i vores gruppe ville køre selv, men vi andre to ville følges i mål. Væk var han – og lige efter var min makker flad. Så de sidste 8 kilometer var stort set solokørsel.
Jeg kom i mål i tiden 2 timer 4 minutter eller 33,1 km/t for de 70 km. 4 minutter fra min målsætning 🙁
De to andre var henholdsvis 1 min. foran og 3 minutter efter.
Et godt – men meget hårdt løb – dels pga. “vores lille gruppe” – og dels pga. den megen vind.
Med opvarmning og lidt trilleri bagefter blev det til 75 km i dag.
Følg nedenstående link for flere informationer:
Se ruten og detaljerne om turen
Resultat:
1 | 1 | 1 | 4072 | Steen M. Nielsen | Holsted Motion | 01:49:45 |
2 | 2 | 2 | 4082 | Anders Døssing | Sydbyens Cykelklub | 01:49:46 |
3 | 3 | 3 | 4093 | Ib Nielsen | 02:03:25 | |
4 | 4 | 4 | 4114 | Thor Nielsen | Bcmo | 02:04:45 |
5 | 5 | 5 | 4092 | Henning Kaack | 02:06:43 |