Sikken en start for især Jens Mandrup. Punktering inden start. Efter Lundum var det så Peters tur til at tabe luften i dækket, for luften i lungerne var der ikke noget i vejen med. Ærgeligt Peter. Det var et godt kørende felt idag, forstået på den måde at der var mange stærke ryttere og det var derfor en vanskelig opgave at mindske gruppen. Det var ægte harmonika kørsel. Først samlet og rolig, så lang gruppe og fart på cyklen. Robert og jeg var først over Smedebakken, men så var der ikke kræfter til et langt udbrud. Jeg blev hentet igen lige inden Gudenåen. Så gik det ellers i et godt tempo med flere udbrudsforsøg til Lund. Desværre punkterede også jeg en kilometer inden mål, så jeg måtte slippe den 7 – 8 mands gruppe der holdt hjem. Samlet set et godt løb vejr, vind og punkteringer taget i betragtning.
Ved Brugsen kom jeg i snak med en af dem fra turen(trimanden der også forsøgte flere gange). Han har leddegigt og måtte stoppe sin træning i 2003. Så var han kommet på en medicin kur, som havde hjulpet ham, men det bedste var da han prøvede magnetterapi. Det har gjort at han nu kan genoptage sin sport uden smerter. Da jeg har interesse i den form for alternativ behandlingsmetode/forebyggelse sagde jeg at jeg ville høre klubben om det kunne være et vinterprojekt med en aften i klubben.
Er der nogen der har interesse??