Them turen

Vejret var fantastisk – vel 25 C, svag til let vind og solskin fra en klar blå himmel. Vi var 11 mand der kørte af sted fra klubben lidt over 9 og turen til Them tog ikke lang tid. Vi havde vinden i ryggen og farten var 32 – 33 km/t i snit, det på trods af, at vi ikke ydede særlig meget. Efter indskrivning i Them hallen var der god tid til lidt kaffe og et rundstykke for dem der havde lyst. Ydermere kom Martin, Keld, Søren Dalgas(formoder jeg) og Robert.
Starten gik kl. 10. En mtb rytter havde sat sig for at \”dø\” tidligt i løbet. Han sad helt fremme og piskede afsted, men da første bakke kom var det slut. BCMO styrede begivenhederne fra start til slut, men vi kunne have spillet kortene væsentlig bedre. Hvis de udbrud der var, havde fået lov til at køre. For så kunne den eller de få ryttere uden hvid trøje have trukket forfølgergruppen. Peter, Jens Mandrup og jeg selv var meget aktive de første mange kilometer og især på bakkerne havde gruppen krudt i røven. Stort set alle bakker blev forceret med et godt tempo.
Ved omkring 40 km. havde jeg en større krise, men formåede at overleve den, idet jeg lige akkurat kunne hænge på Robert, Peter og Mandrup. Robert havde ellers ikke vidst meget væsen af sig i starten og midten af løbet, men han tog så en del føringer til slut. På opløbsstrækningen satte Martin og Jens spurten igang, men de kunne ikke holde det hårde tempo hele vejen. Istedet kom Robert først over den velplacerede målstreg, jeg lige efter, så Mandrup og så Peter. Et godt løb med et fantastisk vejr.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar