Rundt om Horsens 65 km

Efter enkeltstarten i går faldt det på plads, at jeg ville køre 65 km ruten i Horsens. Benene er simpelthen ikke til et 100 km løb lige nu.

Ved startstedet Forum Horsens fandt jeg Finn Post og Kjeld, som også var med på 65 km.

Starten var som sædvanlig med master de første 4 km. Jeg valgte at følge Jens Veggerby og Jørgen V. Petersen – og så se hvad, der kunne ske.

Der skete det, som måtte ske. Efter en 15 km forsvandt de bare ud i den blå luft. Pist væk. De kan nogle ting på en cykel, selvom der er lidt for mange kilo at slæbe rundt med.

Ved Elling blev jeg også sat fra min gruppe, og så var der dømt solokørsel nogle km. Ved Såby kom der en stor gruppe op til mig – bla. med Finn og Kjeld. Jeg klemte ballerne sammen og slog følge.

Mellemtiden ved Yding – 38 km i tiden 1:14:17 – 30,70 km/t.

Efter Yding blev der skruet op for tempoet. Finn var god for nogle gode føringer – og gruppen fungerede fint.

På bakken op mod Julianelyst så jeg, at Finn trak ud til højre. Desværre var det med en punktering.

Efter Julianelyst var det fuld skrue mod Lundum og herefter mod mål. Den sidste stigning i Horsens gjorde av. Der var jeg over min krampetærskel.

Jeg kom i mål i tiden 2:02:49 med et snit på 31,76 km/t.

Dagens anstrengelser blev udlignet med pølser og sodavand.

Kjeld kom ind nogle få minutter efter – og Finn\’s punktering kostede ham 10 minutter.

Tid (timer/min.): 2/02/49
Vejr: Sol
Temperatur (grader): 21
Vind: Let vind
Puls: –
Distance (km): 65
ÅTD budget/opnået (km): 4080/2538
Ugebudget/opnået (km): 70/120
Terræn: Varieret
Gns. hastighed (km/t): 31,76
Max. hastighed (km/t): 60,00

Vægt: 80 kg

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar