Grejsdalsløbet

Jens M., Per, Finn, Thor og mig deltog på 85 (88) km-ruten. Thomas havde valgt at køre 130 km.
Vores start gik 11.03 og sædvanen tro, så var det Brædstrup-folk der straks lagde sig i front ud igennem Grejsdalen. Robert trak godt til og da vi nåede op på toppen af bakken for enden af Grejsdalen havde vi allerede hentet flere ryttere der var startet 3 min. før os. Ned igennem skoven til Lerbæk Mølle var der fart på og Jens, Robert og jeg kunne stadig holde sammen. Robert kom først ud på landevejen mod Jelling, men Jens og jeg måtte holde tilbage, da der igen kom en gruppe tidligere startende ryttere i vejen. Vi kom små 100 m bagud, og selv om jeg prøvede at køre op til Robert, så lykkedes det ikke og jeg kom til at køre solo hele vejen til Hygum inden jeg hentede en rytter som var faldet af en gruppe. Han og jeg fulgtes nu hele vejen i medvinden til Løsning, hvor vi hentede endnu 3 \”extreme-ryttere\” som også var blevet hægtet af. Vi var nu 5 mand der kørte mod Daugård….dvs een mand og 4 knægte:-)..Men det gjorde kun tilfredstillelsen endnu større, at 3 af de unge gutter måtte slippe op ad Askebjerg. Mig og den anden Horsens-rytter fortsatte nu alene mod vejle, og kom i mål i tiden 2.29 for de godt 88 km. Vi havde et gennemsnit på ca 36 km/t, så det var fint nok på den kuperede rute. Robert var kommet i mål i tiden 2.21…stærkt kørt!
Jens havde haft defekt og var i målområdet da vi kom. Senere kom både Finn og Per tilfredse i mål. Vi sluttede en god dag med ristede pølser og fadøl….. og dans til go\’ 60\’er musik 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar