Jeg ville med på turen Rørbæk Sø rundt, så jeg cyklede til Brædstrup Camping. Der var 12 mand fra Vejgaard og 6 mand fra BCMO. Den første del at turen frem til Uldum var fælleskørsel, men her blev vi delt op i 2 grupper. Videre gik turen over Ølholm, Tørring, Alsted Skov og til Vonge. Efter 4 dage med influenza i denne uge begyndte jeg at fundere over, om det mon var klogt at have valgt hold 1. De kan sgu godt køre stærkt – de nordjyder. Nå, men der var ikke andet at gøre end at klemme på, og håbe på, at kræfterne holdt. Fra Vonge gik det over Tinnet, Rørbæk Sø, Nr. Snede og til Boest. Fra Boest mod Grædstrup blev vi overhalet af en dværg – og det her er ingen nedgørelse – han kan køre på cykel. Der skulle holdes tempo for at hente ham. I Grædstrup drejede vi af mod Ring – og jeg fik brugt de sidste kræfter på at holde hjul til toppen af bakken i Ring. Lars ville give Vejgaard en ekstra tur omkring Nim, men jeg valgte at vende hjem til Tørring i et meget adstadigt tempo.
Tid (timer/min.): 3/10/49
Vejr: Skyet/sol
Temperatur (grader): 12
Vind: Let vind
Puls: –
Distance (km): 90
ÅTD budget/opnået (km): 1740/1380
Ugebudget/opnået (km): 200/90
Terræn: Varieret
Gns. hastighed (km/t): 28,1
Max. hastighed (km/t): 56,0
Vægt: 78 kg