Der var 5 mand mødt op til træning lørdag kl. 10; KE, Thor, Jens, Martin og mig. Vi valgte at køre turen op omkring Silkeborg, Sejs, Laven, Ry, Sdr Vissing og tilbage til Brædstrup. Der belv kørt frisk til og vi rundede byskiltet i Silkeborg med et gennemsnit på godt 33 km/t, på trods af en træls sidevind. Herfra trillede vi stille og roligt ned forbi \”Indelukket\” og ned forbi havnen. Ud mod Sejs kom der igen fart på cyklerne. Vi lå på omkring 40 km/t helt ud til skoven. Thor lagde sig i spidsen op igennem skoven, og det endte selvfølgelig med en spurt de sidste 3-400 meter til toppen. Efter en lille pause, hvor Martin var henne og lede efter noget i græsset, trillede vi stille og roligt videre mod Ry. Her stod Jens af da han havde en frokost-aftale (han gør en del i frokoster ham Jens, lader det til).
VI kørte roligt hjemad og på vej op ad bakken mod Sdr. vissing havde Martin og jeg ellers taget fronten. Pludselig var der en bil bagved der gik amok med hornet, og så kom Finn i sin postbil med Thor på \”slæb\” forbi Martin og mig. Så Thor tog byskiltet. Det sidste stykke indr mod Brædstrup kunne jeg fornemme at Thor pønsede på endnu et byskilt og et par hundrede meter før vandtårnet stak han af og fik ét hul på ca 20 m. Så gik den vilde jagt. Jeg nåede lige at presse hjulet forbi Thor på stregen. Det var vist ikke helt reglementeret kørsel det vi lavede. Det varer ikke længe før vi bliver sat i bås med drengene med de tunede scootere og \”Golf\”-klubben fra Faktas parkeringsplads.
Men en hyggelig tur med nogle gode skilte- og bakkespurter. Distance 63 km. Køretid 2.05.00
Tid (timer/min.): 2.05.00
Vejr: sol
Temperatur (grader): 20
Vind:let vestlig vind
Puls:
Distance (km):63
ÅTD budget/opnået (km):4914
Ugebudget/opnået (km):
Terræn:kuperet
Gns. hastighed (km/t): 30,24
Max. hastighed (km/t):60